Generalforsamling

Kære medlemmer

 

Det føles ikke som ret lang tid siden, at jeg sidst stod her og fremlagde beretning. Men tiden går hurtigt, når der sker en masse omkring folkeskolen og for vores andre medlemsgrupper.

Fagfornyelsen af fagene i folkeskolen, ny ordensbekendtgørelse, nedlukning af 10. kl. oprettelse af EPX-uddannelse, timebank, sammenlægning af Celf og SOSU. Ansættelse af nye medarbejdere i PPR, sammenlægning af specialskolen Lolland, juniormesterlærer, tryghedsaftale i Lolland, Lærernes Kompetencefond, ny folkeskolestrategi i Lolland, KV25, de kommunale budgetter…      Alle ting der berører medlemmernes hverdag.

Derudover ikke at forglemme alle de helt almindelige hverdagsting som, inklusion, skoleværing, børnesyn, uro i klasserne, vold i skolen, lærernes og elevernes arbejdsmiljø og lærernes mulighed for at lykkes med arbejdsopgaven. Alle vigtige ting som jeg burde komme omkring i min beretning. Men efter sidste år generalforsamlingen var der faktisk et medlem, som kom til mig og roste min beretning. Altså for at den var kort og ikke tog så lang tid. Tak for det, men jeg er ikke sikker på, at jeg kan gøre det helt lige så kort i dag.

 

Som lovet ved sidste års beretning, har vi i forbindelse med kommunalvalget taget kontakt til alle partier og lister, og tilbudt et møde, hvor vi kunne drøfte folkeskolen og de støttefunktioner omkring folkeskolen, hvor vi har medlemmer.

En del partier takkede ja, men der var også nogle der takkede nej og enkelte, der slet ikke svarede på vores henvendelse. Vi har haft møder med politikere enkeltvis, byrådsgrupper og sågar med alle opstillede politikere fra et enkelt parti/liste. Vi har haft rigtig mange gode drøftelser med de forskellige partier og der har været stor lydhørhed for vores argumenter og for det talmateriale, som vi medbragte. Et talmateriale som vores hovedforening havde lavet og som giver et rigtig godt overblik over tilstanden på skoleområdet i vores to kommuner. F.eks. Udviklingen af lærerstillinger i kommunen, lærernes tilfredshed med at arbejde i vores to kommuner, overvejelser om at kvitte jobbet og meget mere. I vores snakke med politikerne har det været vigtigt for os at snakke om fællesskabets skole og ikke individet. Om forældrenes medansvar og om hvordan kommunen bedre kan bakke op om den enkelte lærer. Vi har også brugt lidt at tiden på at snakke om vores medlemmer uden for folkeskolen. Det kommer ofte som en overraskelse for politikerne, at vi har en stor medlemsgruppe, der ikke arbejder i folkeskolen, men rundt om folkeskolen i forskellige støttefunktioner.

Vi har også været behjælpelige og givet inspiration til et enkelt partis valgoplæg omkring folkeskolen i forbindelse med kommunalvalget. Det er dejligt at opleve, at der er politikere som gerne vil samarbejde og lytte til de fagprofessionelle.

 

Efter valget har vi i begge kommuner fået to helt nye politiske udvalg, hvor der ikke er mange gengangere. Vi har rakt ud til begge udvalg om samarbejde og har fået positive tilkendegivelser, og jeg har allerede holdt gode konstruktive møder med begge udvalgsformænd. Det er derfor mit klare håb, men også min forventning, at vi fremadrettet vil få et godt og konstruktivt samarbejde i begge vores kommuner.

Vores kommuner er udfordret på økonomien og den demografiske sammensætning af befolkningen. Derfor er et tæt samarbejde mellem alle skolens interessenter vigtigt for, at vi kan finde de bedste løsninger for folkeskolen på Lolland og Falster. Om vi kalder det ”Sammen om skolen” eller noget helt andet, er jeg ikke optaget af. Bare vi samarbejder om at give eleverne på vores skoler de bedste muligheder for at komme godt videre i livet, når de afsluttet folkeskolen.

 

På grund af den dårlige økonomi i Lolland Kommune har vores lokalaftale været på sparekataloget af flere omgange. Samtidig har man politisk lagt pres på forvaltningen og skolelederne for at lærerne i Lolland Kommune skulle undervise mere, og at man skulle sørge for, at lærerne kom så tæt på de maximale 780 timers undervisning, som det overhovedet var muligt. Dette medførte ved starten af dette skoleår, at vi (kredsen) mente, at lederne i deres iver efter at efterleve politikernes ønske ikke overholdt vores lokalaftale. Vi har derfor det seneste ½ år forberedt os på, at vores lokalaftale ville blive opsagt, og en genforhandling, med et ønske om et højere undervisningstimetal ville være et krav fra arbejdsgivers side. Kredsstyrelsen har derfor i samarbejde med alle vores tillidsvalgte brugt tid på at forberede os på denne forhandling. Forhandlingerne blev også indledt, men undervejs kom der et kommunalvalg, som ændrede på sammensætningen af både Byråd og Børn og skoleudvalget. Det nye udvalg har ikke haft det sammen fokus på lærernes undervisningstimetal, hvilke har gjort, at administrationen ikke har følt det sammen pres for at ændre i vores lokalaftale. Derfor er der kun lavet kosmetiske ændringer i vores aftale med Lolland Kommune. En aftale jeg forventer bliver overholdt.

Der skal herfra lyde en stor tak til alle vores TRér fra begge kommuner. I har været rigtig gode sparringspartnere til kredsstyrelsen i forberedelsen af disse forhandlinger og jeg er utrolig glad for den måde som TRérne fra begge kommuner har deltaget i arbejdet.

 

Desværre ophørte vores tryghedsaftale med Lolland Kommune ved året udgang, så der er ikke længere jobgaranti for lærerne i Lolland Kommune. Det er ellers en aftale, som Susanne meget flot sammen med andre faglige organisationer har forhandlet på plads, og som har gjort, at flere medarbejdere er forblevet ansat i Lolland Kommune.

 

I Guldborgsund Kommune er der blevet tilført 23 millioner til skolevæsenet. Dette kan ses på antallet af ansatte lærere og på at der på langt de fleste skoler er kommet et lidt lavere undervisningstimetal. Forhåbentlig kan den enkelte lærer også mærke det i sin hverdag.

Men der er stadigt et meget højt arbejdspres for lærerne i begge vores kommuner. Der er alt for mange opgaver ved siden af undervisningen. Opgaver der presser muligheden for at forberede god og varieret undervisning til eleverne. Dertil kommer inklusionsopgaven som stadigt er en kæmpe udfordring på alle skoler. Samtidig skal lærerne også tage sig af Aulabeskeder, som der ikke er sat nok tid af til. Derfor er det vigtigt, at man ude på skolerne i forbindelse med skoleåret planlægning får snakket med ledelsen om, hvordan vi skal prioritere vores tid. For der er nu engang kun den arbejdstid der er.

 

Fællesskabsstrategien er det man i Guldborsund Kommune arbejder ud fra i forhold til fremtidens folkeskole. Formålet med Fælledskabsstrategien er at styrke kvaliteten i dagtilbud, skoler, SFO, Ungdomsskole og Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR). Flere børn end i dag skal trives og lære i de almene børne -og ungefællesskaber, og det skal opnås via et fælles fokus på udviklingen af den pædagogiske og didaktiske kvalitet. Formålet kan man ikke være uenig i, men det er vigtigt, at man i endnu højere grad får inddraget medarbejderne ude på de enkelte arbejdspladser, hvis man skal lykkes med denne ambition.

 

Der er fortsat brug for investeringer i folkeskolen på Lolland og Falster. Vi ved alle godt, at vores to kommuner kæmper med økonomien, så det er bydende nødvendigt, at man fra Christiansborg tager beslutninger, som understøtter muligheden for at lykkes ud i og omkring folkeskolen.

I forbindelse med det forestående folketingsvalg, er de forskellige politiske partier kommet med udspil til investeringer i folkeskolen. Nogle forslag synes vi er rigtig gode, andre er vi ikke helt enige i. Som fagpersoner kan vi finde mange fejl og mangler i de forskellige udspil, men lad os ikke fortabe os i detaljerne til at starte med. Der er ikke et parti der får flertal alene, så der vil altid være brug for et kompromis. Vi skal derimod glæde os over, at der endelige er nogen, der taler om at investere i folkeskolen. Dette skal vi understøtte og samtidig komme med indspark til, hvad der virker ude i virkeligheden og hvordan vi ser midlerne bedst brugt. Herfra er der ingen tvivl. Det vigtigste er, at vi får ansat flere lærere. Derfor har vi i denne uge haft en debatindlæg i Folketidende om netop dette emne. Da der ikke længere er så mange der læser folketidende, så får i lige et kort resume. Debatindlægget handler i sin enkelthed om vigtigheden af uddannede lærere i folkeskolen. Hvis vi vil have en folkeskole med høj kvalitet, har vi brug for uddannede lærere.  Dette til gavn for eleverne, men i den grad også til gavn for os, så vi får bedre mulighed for at lykkes med arbejdet og for at sikre et bedre arbejdsmiljø, for det er der fortsat brug for.

Denne dagsorden om investeringer i folkeskolen er ikke bare kommet af sig selv. Vores hovedforening, med Gordon Ørskov Madsen i spidsen, har lavet et kæmpe arbejde for at politikerne har grebet denne dagsorden og gjort, at folkeskolen er blevet et stort tema i valgkampen. Jeg synes, at det er vigtigt, at I som medlemmer er klar over, at Danmarks Lærerforening har stor indflydelse og spiller en afgørende rolle i at sætte politiske dagsordener.  

 

Som et område der er udfordret af vores demografiske sammensætning, bliver man landspolitisk også nødt til at tænke på, at der er nogen der har mere brug for investeringer end andre. Mange skoler på Lolland og Falster er på STUKs sorte liste over manglende kvalitet. Dette på trods af, at der ude på skolerne bliver leveret et fantastisk stykke arbejde af lærerne. Man kan se, at man på flere skoler formår at løfte eleverne mere end det der forventes ud fra det socioøkonomiske grundlag. Men dette tages der desværre ikke højde for, når man laver disse lister.

En billedlig beskrivelse af problemet kan være. Hvis du har en Fiat 500, så koster det mere at bygge den om til en lækker sportsvogn, end hvis du allerede har en Porsche. Så lige meget hvor dygtige vi er som lærere her lokalt, så er der brug for ekstra midler, hvis vi skal flytte nogle af de svageste elever i landet op på et niveau, så de kan leve op til de krav som samfundet stiller til dem.

 

I Lolland Kommune har man i efteråret 2025 besluttet en ny folkeskolestrategi. Undervejs har strategien været i høring. Lolland Falsters lærerforening lavede et længere høringssvar og det var efterfølgende dejligt at se, at man i den grad havde taget vores input til efterretning og have brugt vores input i den kommende strategi.

At have ambitioner for sit skolevæsen er altid godt. Nu er det vigtigt, at man sætter handling bag sine ambitioner og at man sørger for at inddrage medarbejderne i det fremadrettede arbejde. Samtidig er man også nødt til at sørge for, at der er de ressourcer der skal til, for at dem der skal udføre arbejdet, har mulighed for at lykkes.

Jeg vil derfor opfordre jer til at søge et tæt samarbejde med jeres leder ude på de enkelte arbejdspladser om implementeringen af folkeskolestrategien. Derudover skal vi som kreds forsøge at få et endnu tæt samarbejde med administration, ledere og politikere for at understøtte og finde muligheder for, at folkeskolestrategien bliver en succes.  

 

Den kommunale Kompetencefonden for medarbejdere på vores overenskomst åbnede sidste forår. Der har ikke været den store søgning fra vores medlemmer. Mange har nok afventet lidt og set, hvad der kommer af mulighed gennem fonden. Men jeg vil opfordre jer til at gøre brug af fonden. For vores medlemmer uden for folkeskolen har mulighederne gennem fonden ikke været gode nok. Det har vi gjort opmærksom på, og jeg håber, at mulighederne bliver bedre, så også I kan se meningen med den kommunale kompetencefond.

 

Forhandlingerne om OK 26 er endnu ikke færdig og vi har fra DLFs side valg at bede forligsinitiationen om hjælp for at komme i mål med en ny overenskomst. Vi må derfor væbne os med tålmodighed og afvente at forhandlingerne afsluttes. Jeg har stor tiltro til vores forhandlere og er dybt imponeret over den dygtighed og grundighed vores forening arbejder med. Jeg synes ikke, at vi stiller ublu krav. Vi beder bare om, at arbejdsgiver vil være med til at tage ansvar for, at vi kan udføre vores arbejde i et ordentligt arbejdsmiljø. Netop de problemer som dele af denne beretning handler om. Der er kommet flere opgaver i forbindelse med inklusion og trivsel. En stor del af lærerens arbejde består derfor af opgaver, der opstår i løbet af dagen. Det handler fx om ekstra samtaler med elever, dialog med forældre og møder med PPR. Vi oplever, at opgavemængden glider, og at tiden til at skabe god undervisning presses af møder og papirarbejde. Vi har derfor brug for, at vores arbejdsgiver er med til at tage ansvar for lærernes arbejdsmiljø.

Kredsens økonomi fylder selvfølgelig meget i kredsstyrelsens daglige arbejde. Det er vigtigt for os, at der er styr på finanserne, og at vi drifter foreningen på den mest optimale måde. Men i takt med at udgifter til frikøb og lønninger stiger, bliver foreningens økonomi også presset. Vi har igennem de seneste 10 år ikke hævet vores lokale kontingent. Vi har faktisk sat kontingentet ned med 10 kr. om måneden. Vi har fortsat en fornuftig økonomi, hvilket vi kan takke tidligere kredsstyrelser for. De har truffet kloge og rettidige beslutninger på foreningens vegne, hvilket gør at vi som forening har mulighed for at lægge langsigtede planer. Derfor kommer vi også til, inden for den nærmeste fremtid, at snakke om at hæve kontingentet. Dette skal selvfølgelig først gøres, når det er nødvendigt og vi har haft drøftelser om, hvordan vores serviceniveau og organisering skal være fremadrettet.

 

Der skal igen i år lyde en stor tak til bestyrelsen i F4, I laver et kæmpe stykke arbejde for vores pensionerede kollegaer. Tak for samarbejdet og for at jeg har fået lov til at deltage til en lille del af jeres bestyrelsesmøder. Det er altid rart at snakke med jer

Tak til vores Tr´er og AMR´er ude på de enkelte arbejdspladser, for jeres gode aktive deltagelse i vores møder og jeres engagement i arbejdet for medlemmerne ude på jeres arbejdsplads. I er uvurderlige for vores forening.

Også en stor tak for indsatsen til vores 2 ansatte Heidi og Sissi. I gør en kæmpe forskel for vores medlemmer, med både stort og småt. Medlemmerne er altid i gode hænder, når de henvender sig til jer. God service og kvalitet er kendetegnet for det arbejde I laver.

Sidst men ikke mindst også en stor tak for samarbejdet til den nuværende kredsstyrelse, det har været en fornøjelse at arbejde sammen med jer. Vi har haft mange alvorlige, men også sjove timer sammen.

Ved denne generalforsamling, har to af kredsstyrelsens medlemmer valgt at stoppe. Begge fordi de planlægger at gå pension senere i år.

 

Susanne og Birgitte der skal derfor lyde en kæmpe tak for jeres store indsat for foreningen, men mere om dette senere i dag.

 

Hermed overgiver jeg den mundtlige beretning til generalforsamlingens behandling.

Tak for ordet.

 

René Rygaard

Formand