René Rygaard, kredsformand for  Lolland-Falsters Lærerforening

---

Folkeskolen har fået en central plads i valgkampen, og det med god grund. Særligt spørgsmål som klassestørrelse og antallet af voksne i klasserne er på dagsordenen som svar på, hvordan vi løser de udfordringer, Folkeskolen står med i dag.

 

Vi tager gerne imod de politiske ambitioner for en stærkere folkeskole og ser frem til de konkrete løsninger på den anden side af folketingsvalget.

 

Men antallet af elever og voksne er ikke i sig selv det, der gør forskellen. Det handler i lige så høj grad om, hvem de voksne er. I dag ser vi en folkeskole, hvor undervisningen i stigende grad bliver varetaget af personer, der ikke har en læreruddannelse, og det afføder et meget relevant spørgsmål: Kan alle og enhver undervise eleverne i Folkeskolen?

 

Grundpille i vores samfund

Folkeskolen er en af de vigtigste institutioner i vores samfund, og derfor bør vi ikke gå på kompromis med kvaliteten. Undervisning af høj kvalitet er nødt til at være en klar prioritet for vores politikere, så eleverne kommer videre ud i samfundet med en solid grunduddannelse i bagagen.

 

Men undervisning af høj kvalitet kommer ikke af sig selv. Det kræver økonomisk prioritering, så der kan ansættes uddannede lærere til at varetage undervisningen under ordentlige arbejdsforhold. Det handler ikke om at udelukke andre faggrupper, men om at sikre at eleverne mødes af uddannede og kompetente lærere, der kan sikre dem en god skolegang.

 

At være lærer er et fag

En uddannet lærer er meget mere end en underviser. En lærer er ikke kun uddannet i fag som dansk, matematik og naturfag, men også i pædagogik, didaktik og børns udvikling.

 

Det betyder, at læreren ved, hvordan undervisningen skal planlægges, så den passer til elevernes faglige niveau og giver dem mulighed for at lære i et trygt læringsmiljø, hvor de kan dygtiggøre sig og udvikle sig som mennesker.

Læreren ved, at det er afgørende at skabe gode relationer til eleverne, fordi læring ikke kommer af sig selv. Den kommer fra nærværende og inkluderende undervisning, der møder eleverne i øjenhøjde.

 

Folkeskole af høj kvalitet

Eleverne er forskellige. Nogle lærer hurtigt og har brug for udfordringer, mens andre har brug for ekstra støtte. Nogle trives socialt, mens andre har svært ved at finde deres plads i fællesskabet. En uddannet lærer har kompetencerne til at se og håndtere de forskelligheder og sørge for, at alle eleverne får mulighed for at udvikle sig ud fra netop deres udgangspunkt.

 

Lærernes kompetencer og faglighed er værd at værne om. De kommer ikke af sig selv, men af en stærk læreruddannelse og en stærk lærerprofession, der tager imod de nyuddannede lærere ude i Folkeskolen.

 

For elevernes og lærernes skyld må der være et fortsat fokus på en folkeskole af høj kvalitet.

 

Høringssvar til budget 2026 fra Lolland- Falsters Lærerforening                                    September 2025

Lolland- Falsters Lærerforening (LFL) har følgende bemærkninger til den del af sparekataloget, som har relevans for skoleområdet:

Rammebesparelse i PPR- forslag 2026- 26	Vi har en bekymring om, hvor de unge samles op og gribes. Der forsvinder også en pædagogisk mulighed for at overlevere elever/unge til et tilbud, der kan gribe de unge mennesker, så den indsats, der er leveret i folkeskolen, ikke tabes på gulvet sammen med den unge. Det fører til moralsk stress for medarbejderne ikke at kunne overlevere de unge til et relevant tilbud, når behovet er der. Efter vores opfattelse blev PPR bedt om at oprette tilbuddet sidste år uden tilførsel af midler og derfor undrer det, at der nu skal spares på midler, man ikke har modtaget.
Mindre konsulentstøtte til folkeskolen forslag 2026- 29	Da støtten fra konsulenterne ophører allerede inden skolerne har fuldført en implementering af diverse indsatser frem til 2028, forudser vi et yderligere pres på både ledelse og medarbejdere med en opgaveglidning fra stab til skolerne. Det betyder yderligere arbejdsbelastning og forventningspres på såvel leder som personalet i det daglige, manglende mulighed for sparring og evaluering i en periode, hvor kravene om at højne både fagligheden/karaktererne, trivslen og mindske privatskolefrekvensen stadig er målsætningen. I en samlet indsatsperiode på 5 år, virker det ikke gennemtænkt at stoppe med tildelingen af ressourcer, inden indsatsen er fuldført – og stadig have forventning om at kunne nå samme målsætning.
10. klassetilbud samles og udbydes på campus Nakskov forslag 2626 - 30	En nedlæggelse af tilbuddet i Maribo stiller spørgsmålet om, hvad der egentlig er strategien for det samlede skolevæsen. I forhold til den kommende lovgivning om 10. klasse nedlægges tilbuddet så blot, inden der er taget stilling til, hvordan skolestrukturen i kommunen skal se ud på sigt og igen uden tanke for, hvordan det kommende tilbud EPX skal placeres i Lolland Kommune. Man kan bekymre sig om, hvordan I vil rekruttere/motivere eleverne til at trodse kommunens geografiske afstande, når der skal vælges skoletilbud. Ikke at kende den overordnede plan for skolestrukturen skaber usikkerhed hos både medarbejdere, forældre og de elever, der skal vælge deres fremtid. Vi forudser, at potentielle ”Mariboelever” vil søge mod GULD 10 i Guldborgsund Kommune og dermed bliver en udgift for Lolland Kommune.
Øget udnyttelse af lærernes undervisningstid forslag 2026 – 72	Lolland Kommune har indgået en lokal arbejdstidsaftale med Lolland _ Falsters Lærerforening, som indtil videre har fungeret efter hensigten for begge parter med balance mellem undervisning, forberedelse og opgaver i tilknytning til undervisningen. Det er en attraktiv aftale i forhold til rekruttering. Et yderligere pres på arbejdstidsaftalen forringer lærernes mulighed for at understøtte og tage hånd om de svageste og mest udfordrede elever. Det vil også forringe undervisningskvaliteten med mindre forberedelsestid og sætte mere pres på lærernes psykiske arbejdsmiljø, der kan føre til højere sygefravær hos medarbejderne. Nedbringelse af højt sygefravær hos medarbejderne er også et fokusområde i kommunen, som man her går i rette med. Med krav om mere undervisning og dermed mindre tid til forberedelse og til at løse opgaver i tilknytning til undervisningen, vil undervisningen blive dårligere forberedt, mere rutinepræget og mindre nytænkende – og dette vil være i modstrid til de politiske krav og hensigter, der er om at levere bedre faglige resultater og bedre trivsel hos eleverne.   Ligeledes må vi henlede opmærksomheden på de forventede personalereduktioner på 3 fulde årsværk, der ligger i spareforslaget, er en reduktion, der igen øger belastningsgraden på de øvrige lærere og bh. Klasseledere. Det giver ingen mening kun at forholde sig til undervisningsdelen i arbejdstidsaftalen for lærerne, da en lærers arbejdstid består af mange - og lige så vigtige opgaver som undervisningen, der for menigmand kan synes mere eller mindre ”usynlige”, men som er essentielle for at kunne lykkes med hele læreropgaven nemlig; at danne det hele menneske. I skolen arbejder vi kontinuerligt med det hele menneske, hvor opgaven er både at danne, uddanne og sørge for, at eleverne er i trivsel – og det arbejde foregår i HELE arbejdstiden.  Se venligst nedenstående tegning af ”Isbjerget med lærernes arbejdstid”.
Nedlæggelse af afdelingsleder i Specialskolen – forslag 2026 - 13	Nedlæggelsen af en afdelingsleder i Specialskolen på Centeret på Blæsenborg virker igen som en ikke gennemtænkt besparelse, da man endnu ikke politisk har taget stilling til den samlede struktur på specialskolen samt dens placering. Dette skaber en usikkerhed om specialskolens fremtid hos både medarbejdere, forældre og børn. Afdelingslederen har på centeret et stort ledelsesspænd og leder mange fagligheder. En besparelse af funktionen vil give et stort ekstra arbejdspres på lederen af Specialskolen samt mindske muligheden for medarbejdernes nødvendige sparring og samarbejde med lederen omkring en krævende elevgruppe. Et samarbejde, der er helt nødvendigt i dagligdagen for at kunne lykkes med opgaven omkring den særligt sårbare elevgruppe. Arbejdsmiljøet kommer under pres.
Tekniske korrektioner	Et fald i antallet af klasser betyder reducering af lærerstillinger. LFL anbefaler, at tildelingen pr. elev ikke reduceres.

 

 

Med venlig hilsen

René Rygård

Formand for Lolland Falsters Lærerforening

 

 

Lolland-Falsters Lærerforenings høringssvar til Lolland Kommunes Folkeskolestrategi for perioden 2025-2035

 

” Lolland Kommunes skoler skal ikke bare følge med – de skal være blandt landets bedste. Eleverne skal opleve en skole, hvor de er i centrum, hvor undervisningen motiverer og giver mening – og hvor fællesskabet er så stærkt, at man mærker, man går glip af noget vigtigt, hvis man ikke er med”. Det er en flot og høj ambition, som det er svært at have noget imod. Men når man sammenholder den med kommunens aktuelle udfordringer; ”For mange elever opnår ikke mindst 2 i både dansk og matematik, elevfraværet er for højt, for få fortsætter på en ungdomsuddannelse, og privatskolefrekvensen er højere end ønsket”, så tegner der sig et billede af en ambition, der kan være svær at indfri. Det kræver derfor, at der er politisk vilje til både at tage og give det ansvar, der er nødvendigt for at komme i mål med opgaven.

 

I Folkeskolelovens 1 findes formålsparagraffen for den danske folkeskole:

§ 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling.

Stk. 2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle

Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati.

Formålsparagraffen er den overordnede ”paraply” for folkeskolens virke og her beskrives på fineste vis, at dannelse og uddannelse foregår i samarbejde med forældrene.

 

Forældrenes rolle og ansvar

Forældrenes rolle og ansvar er meget mangelfuldt beskrevet i Folkeskolestrategien. Det finder Lolland-Falsters Lærerforening stærkt bekymrende.

Forældrenes opbakning til deres børns skolegang har stor betydning for elevernes faglige udvikling og et godt samarbejde mellem lærere og forældre bidrager positivt til håndtering af sociale udfordringer og elevernes trivsel.

Forældrenes betydning og ansvar for at lærerne kan lykkes med god undervisning er stor. Derfor stiller det også nogle krav til deres forældrerolle både i forholdet til eleven men også elevens undervisningsparathed og dagligdag på skolen. Derfor bør kommunen opstille nogle krav/forventninger om at forældrene skal sørge for at:

-       eleven møder mæt, udhvilet og velforberedt.

-       hjælpe eleven med at overholde regler og retningslinjer.

-       motivere og stimulere elevens lærelyst og nysgerrighed.

-       støtte op omkring skolen, samarbejdet og fællesskabet i klassen.

-       tale klassefællesskabet op.

 

Børne- og læringssyn

Lolland-Falsters Lærerforening er endvidere bekymret for det i strategien omtalte nye børne og læringssyn, som kun er sparsomt beskrevet. Børne- og læringssynet lægger hele ansvaret for elevens succes hos skolen – uden at forholde sig til elevens og forældrenes ansvar. På den måde negligerer børne- og læringssynet de faglige vurderinger og lærernes professionelle råderum, der er nødvendigt for at skabe god undervisning til alle elever, styrke fællesskabet og bevare sin integritet og autoritet som underviser.

Vi kan ikke reducere skolens opgave til et idealistisk børne- og læringssyn. For 10 år siden skulle vi tale om læringsmålstyret undervisning. Nu skal vi tale om det nye børnesyn. I stedet bør vi tale om den gode skole med god undervisning, hvor folkeskolens og fagenes formål stadig er det centrale i folkeskolen. Det er her vi bør lægge fokus - og ikke i en værdidebat, der risikerer at overskygge skolens mål og formål.

Vores undervisningsminister udtrykker sig på følgende måde om børnesyn: ”Stol i stedet på lærernes professionsetik. Nogle gange skal eleverne forandre adfærd”.

Eleverne har stor betydning for, om der kan foregå god undervisning. Strategiens mål kan derfor ikke nås, hvis der ikke også stilles krav til eleverne om, at de:

-       møder veludhvilet, til tiden og er undervisningsparat.

-       deltager positivt og aktivt i undervisningen og klassemiljøet.

-       anerkender, respekterer og udviser interesse for andre.

-       overholder aftaler og retningslinjer.

-       er nysgerrig og har mod og lyst til at prøve nye ting.

-       bidrager aktivt og tager ansvar for fællesskabet værdi.

 

Den nye folkeskolestrategi nævner ikke et ord om inklusion! - kun ”at flest mulige elever får et skoletilbud i eller tæt på almenområdet”.

Når vi skal have en inkluderende folkeskole, kræver det tid, samarbejde og respekt for den professionelle vurdering. Når eleverne møder de krav, der stilles til dem, og lærerne har den fornødne tid til forberedelse og samarbejde, kan lærerne inddrage eleverne i undervisningen, sådan som børne- og læringssynet foreskriver. Visionen om samskabende undervisning må aldrig ske på bekostning af fagenes mål og kvaliteten i undervisningen, da det kan få vidtrækkende konsekvenser for eleverne. Derfor er det afgørende, at det fagprofessionelle ansvar i sidste ende ligger hos læreren.

 

Kompetencer og arbejdsvilkår

I strategien er det hensigten at der skal være mere frihed til lokale løsninger, men samtidig stilles der krav om afrapportering på kommunale handleplaner og lokale udviklingsplaner.

Lolland-Falsters Lærerforening er bekymrede for, at lederne skal bruge stadig mere af deres ledelsestid på afrapportering og mindre tid på skole- og personaleledelse. Noget der i dag allerede er under pres.

 

Der beskrives et scenarie/vision med kompetente ledere og medarbejdere. Ledere, der går foran, sætter retning, rammesætter muligheder og går tæt på lærere og pædagoger i deres kerneopgave. Lærerne efterspørger især nærværende pædagogisk og fagfaglig ledelse i hverdagen, og vi efterspørger samtidigt også ændringer af ledernes vilkår for at dette scenarie kan blive en reel mulighed i virkelighedens verden.

Når man beder om en ny opgave, skal man også se på vilkårene for at løse opgaven - og det forholder strategien sig ikke til. Derfor kan vi være oprigtigt bekymrede for, om der er en reel chance for succes, da tiden unægtelig vil blive taget fra de øvrige opgaver, der så kommer mere under pres.

Mange af de beskrivelser fra strategien om ”den nye undervisning”, der skal løse alle problemer er allerede ”ting”, processer og handlinger, der foregår ude i skolen hver eneste dag.

Ad 1-2-3 er der tre sætninger der starter med ”Forestil dig en elev”. Disse tre sætninger betragter vi som en fornærmelse og en nedgørelse af det store arbejde, som lærere og pædagoger allerede udfører ude på skolerne hver dag, for de scenarier udspiller sig allerede i dag. Det ville være klædeligt at anerkende det og i stedet formulere scenarierne ud fra den præmis og med sigte på, at det er noget, der skal fylde meget mere i fremtiden.

Vi mener desuden, at det er uambitiøst at forestille sig, at eleverne vil opnå faglige fremskridt og komme til at gennemføre en ungdomsuddannelse, alene fordi de bliver mødt af voksne, der støtter dem. Sådanne resultater kommer ikke af sig selv! De kræver, at eleverne undervises af uddannede lærere, der har de fornødne rammer til at skabe relationer til eleverne, forberede sig og levere den undervisning, der efterspørges i strategien. Det er langt fra tilfældet i dag, hvor mere end 20 % af dem, der underviser i Lolland Kommunes folkeskole ikke har en læreruddannelse.

Motivationen skabes for lærerne ved at de har gode arbejdsvilkår, frihed og tillid til at de løser opgaverne professionelt fra ledelse, forælder og politikere.

 

Behov for politisk handling og ansvar

Folkeskolen skal og bør ikke være underlagt politiske eller pædagogiske luner. Det politiske niveau skal lave de økonomiske prioriteringer, der skal til for at skabe kvalitet.

Folkeskolen rummer et essentielt formål: at danne og uddanne elever gennem god undervisning. Sammen skaber vi den gode skole og dermed også den gode undervisning.

Men det koster at drive folkets skole, og især hvis den skal have en vis kvalitet. Finansieringen skal følge med ambitionen i Folkeskolestrategien, som er høj og prisværdig. Ellers bliver strategien ikke andet end et stykke papir, der ikke kan omsættes til succesfuld praksis.

 

Rene´ Rygaard

Lolland-Falsters Lærerforening